Viser opslag med etiketten kurv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kurv. Vis alle opslag

tirsdag den 23. april 2013

En kurv, Dolly og frist for Giveaway

For et stykke tid siden købte jeg dette mønster i Stof og Stil, men ventede på at lave det, da jeg ikke havde det rigtige vlies til kurven, men det har jeg så nu, og den er blevet lavet af et Ikea stykke stof som jeg har haft i et sykke tid. Kurven er super levet at lave og hurtig. Jeg glæder mig til at bruge kurven. Den er ikke voldsom stor, men man kan sikkert lave den større. Stoffet får mig altid i lidt sommer humør, nu håber jeg bare sommeren snart kommer og den vil blive dejlig varm. Billedet er blevet lidt manipuleret i Picasa, men det er stadigvæk denne samme kurv.


En film anbefaling: I fredags fik jeg endelig Sover Dolly på ryggen? på blu-ray, jeg var til forpremiere i oktober, hvor Hella Joof var og præsentere filmen, den gang faldt jeg for filmen, og da jeg genså den forleden kunne jeg stadigvæk grine. Det er en rigtig feel good film med Lene Maria Christensen og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne. 



Sidst men ikke mindst i anledning af at jeg har vundet 4 giveaway siden jeg begyndte at deltage i dem har jeg besluttet at trække min Giveaway mandag den 29. april, som er den da hvor det er 12 år siden jeg blev konfirmeret. Hvis du ikke allerede deltager så deltag  ved at følge linket.

onsdag den 16. januar 2013

Candy bag eller hvad de nu hedder




Kært barn har som sagt mange navne. så hvad skulle jeg kalde dette indlæg. På nogle blogge hedder det en flettet taske, andre ecoisttaske eller candybag. Jeg vælger, at kalde dem candy bag, selvom mine tasker aldrig har været i nærheden af slik. I forsommeren købte jeg en candy bag og synes den var rigtig flot, men jeg havde også hørt om, at man kunne lave dem selv, så dette begyndte jeg på under OL(det er nemmelig rigtig godt at lave foran fjernsynet. Jeg har så haft det lagt lidt væk, for at begynde på det igen efter jul. Jeg fik stor hjælp fra denne hjemmeside som hjalp mig til at begynde og finde en masse teknikker til at lave både det lettere og det mere simple. Jeg har lært, at det er godt, at begynde med noget med større tern, da det er mindre fingerarbejde. Når man først har lært teknikken er det ret let. Det eneste der forsat kan drille er fastsætttelse af lynlås, for det er svært, men find en teknik som passer dig. Jeg har fundet ud af at det er lettest hvis lynlåssen er lukket.

En anden ting som er rigtig godt ved disse tasker er, at de er billige at lave. Hvis du laver det i reklamer skal du kun have udgifter til tape, lynlås og snor til at sy sammen. Ulempen er selvfølgelig, at de tager rigtig langttid at lave, men så har du noget at lave i den bidende kulde.

De tre ting

Gossip Tasken: Jeg har indtil videre lavet tre ting. Tasken var mit begynder projekt. Papirstrimlerne måler 7x15 cm. Jeg har brugt mange ugeblade, og synes det giver en god/sjov effekt at se alle ansigterne titte frem. Jeg har selv lavet skulderremmen, af nogle stofrester som er syet sammen. 
Den lille pung: Denne lille pung lavet jeg stort set på samme måde som en taske, men her skulle ingen skulderrem på. Desuden lavede jeg strimlerne mindre så de nu målte 5x11. Tasken er hurtig, at lave, men den er lidt svær at sy sammen i bunden. Det vil være en god ide at for bagsiden med tape, hvis du vil bruge den til pung. Ellers kan det blive en dyr fornøjelse. 
Julekurven: Efter jul havde jeg en masse gavepapir, så jeg fik brugt lidt af det til denne kurv, man kan selvfølgelig vælge lige hvad man vil af papir der til. Når du først har lavet bunden som er beskrevet på Alt om hobby skal du bare lave ringe som almindeligt. Jeg har lavet kurven i følgende mål 6x13 cm. 

Jeg har valgt ikke yderligere at beskrive hvordan du laver en candybag, da Alt om hobby beskriver det så fantastisk med rigtig mange billeder og forklaringer. God fornøjelse.