For et par uger siden fik jeg øje på en fantastisk engelsk blog. Bloggens navn er Bugs and Fishes. Det skrives af Laura Howard som også har udgivet kreative bøger bl.a Super-Cute Felt, hvor gravhunden også stammer fra. Bogen har jeg købt til 125 kr. og kan købes hos danske netboghandler. Hvis jeg tager hendes bogen først er det en bog fyldt med alle mulige filt ideer, bl.a. armbånd, tevarmer og meget andet. Tingene er lette og lave, men bliver samtidig rigtig flotte. Der er gode illustrationer i bogen så man ikke behøver at være en ørn til engelsk. Da jeg fik bogen fik jeg ihvertfald lyst til at lave det hele, men indtil videre har jeg lavet en lang gravhund. I bogen er det beregnet til et armbånd, men jeg har lavet en hund til at hænge op. Det er desuden en af de fantastisk ting ved bogens ting, det er at man kan mikse det på kryds og tværs.
Nå men videre til bloggen. Laura Howard har også en fantastisk blog hvor der er en masse gratis mønstre på alt i filt. Alt i Laura Howards univers er lavet af filt og syet sammen med tråd. Lim er forbudt. Uroen som jeg har lavet stammer også fra en ide på Bugs and Fishes, men jeg har valgt at stivne sommerfuglene med kartoffelmelsklister (3 spsk. kartoffelmel, 2 dl. koldt vand og 2 dl. varmt vand). Laura Howard foreslår at man syer to sammen men jeg har altså valgt kartoffelmelsklister. Der er klippet 16 sommerfugle efter dette mønster: sommerfugle. Du kan se hvordan hendes sommerfugle se ud på denne side. Filtkuglerne har jeg købt i Søstrene Grene, men du kan også vælge selv at lave dem af kartet filt. Det kan være lidt en prøvelse at få den sat sammen til sidst men prøv.
Ja, hun er fantastisk hende Laura. Har du set hendes nye bog? Den er fyldt med zoo dyr, selvfølgelig i filt.
SvarSlet