Viser opslag med etiketten Dumbo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dumbo. Vis alle opslag

tirsdag den 18. juni 2013

Bidt af en grafisk tegning

Den sidste uge har været travlt og symaskinen har holdt pause, imens jeg har været i København tirsdag til torsdag, og i sommerhus i Nordjylland lørdag til mandag. Men så er muligheden for noget andet kreativt kommet.
Jeg har på flere blogge set grafiske tegninger som jeg synes var virkelig flotte, og har længe haft lyst til at prøve, så for lidt over en uge siden købte jeg skitsepapir i Søstrene Grene og sorte penne i Bog & Ide. Og jeg blev grebet!! Det er et rigtig sjovt tidsfordriv, hvor jeg synes man hurtigt får et flot resultat. Jeg har fået meget inspiration og hjælp til at komme igang hos Trine og Helena. Jeg begyndte med enkle tegninger med cirkler, og sidenhen blev det til Disney figurer.Når jeg har lavet Disney figurer har jeg fundet en malebogstegning på nettet som jeg så har lagt under skitsepapiret, derefter tegnet billedet på papireret og så er jeg begyndt med at tegne mønstre. Nedenfor kan du se et udpluk af mine bedste tegninger.

En af mine første tegninger hvor jeg har lavet en masse cirkler som er viklet ind i hinanden. Jeg har inddelt cirklerne så hver anden er malet med blyant 

En blomst, hvor jeg fandt mønstret til sommerfuglen på nettet. Gulvet er et mosaik af forskellige mønstre

Jeg elsker ugler og faldt over Uglen fra Peter Plys

I Peter Plys har jeg altid været helt vild med Æslet...Derfor ville jeg også som noget af det første lave Æslet.

Min absolutte yndlings tegning indtil videre, jeg synes den er lykkedes meget godt, og så synes jeg bare motivet er så sødt med Dumbos Mors store kærlighed 

Den sidste grafiske tegning jeg har lavet er Peter Plys og Grisling. 
Husk at deltage i min Giveaway. Jeg trækker en vinder søndag formiddag...