Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag

onsdag den 7. maj 2014

Vegetar i en uge

Jeg har længe tænkt, at jeg ville prøve, at leve som vegetar i en uge. I sidste uge tog jeg mig sammen og prøvede det. Jeg er en kødelsker, og må sige at en uge som vegetar bestemt ikke gjorde det mindre.
Jeg havde fundet en masse opskrifter, men jeg fik ikke lavet alt maden. Tiden var ikke til det, og der var begrænsninger på hvor meget jeg kunne spise. Det jeg oplevede som det værste var, at det tog lang tid. Jeg synes desuden det var et problem til frokost, da jeg er vandt til at få rugbrødsmadder med kødpålæg, men jeg overlevede sidste uge, men med lidt maveproblemer.

Om mandagen stod det på Chili sin Carne.. Den havde en dejlig smag, men lidt mærkeligt uden ris. Jeg tog Skyr på toppen og det var fantastisk. Her opskriften på Chili sin Carne
Om tirsdagen stod det på Bønnebøffer med Speltsalat. Jeg undrede mig dog over titlen, da der ikke er bønner i men derimod kikærter. De smager sindsyg gode og minder i smagen om nachos. De er lidt dyr at lave, da der skal en del ost og nødder i, men hold op de er lækre. Opskriften er her. Speltsalaten er taget fra en pakke spelt købt i Rema 1000. Den er lækker og let, at lave. 



 Jeg havde et par dage, hvor det stod på rester, så den næste ret blev først lavet om fredagen, og da jeg ofte er i fredagsbar om fredagen, blev den lavet om formiddagen. Det er kartoffelpizza, og sige at den var fantastisk vil være en løgn. Den var rimelig smagløs.. Udover det havde jeg tænkt det skulle være en sund pizza, så jeg lavede med fuldkornsmel, og det var lige tørt nok til mig, oven i det fik jeg et stykke hvor der var bagt et stykke hår i, ja så kan jeg lære at sætte mit hår op.



Om lørdagen lavede jeg en Rodfrugtelasagne, men det var en lidt mærkelig lasagne for der skulle ingen ost eller morneysause, hvilket gjorde den ret kedelig. Spinaten der i fik desuden en lidt mærkelig smag. Desuden tog det en krig, at lave den, da der skulle skrælles og hakkes en masse rodfrugter, som også skulle koges osv. Men udover spinaten smagte den udmærket, men kunne godt have haft en bedre smag. Her er linket hvis du vil springe ud i en Rodfrugtelasagne

Nu er jeg desværre ikke så aktiv en blogger som jeg gerne vil være, og efter ikke, at havde været på bloggen i et stykke tid, blev jeg helt overvældet af at se hvor mange visninger min blog havde haft. Så tak til jer der ser med på min blog, jeg håber snart jeg får tid til at blogge, men siden jeg flyttede til Aalborg er der en masse ting der fylder i mit liv.

tirsdag den 17. september 2013

Den store bage/madlavnings dag

I mens jeg ser Den store Bagedyst laver jeg et lille indlæg om mine egne madting i køkkenet. I dag havde jeg fri fra skole ved 11 tiden, så tiden blev brugt på madlavning. Jeg havde engang i Go' morgen Danmark hørt om et brød der skulle bages i en gryde og som efter signende skulle være helt fantastisk. Jeg havde desværre ikke en støbejernsgryde, men kun metalgryder, hvilket også ville være fint hvis der ikke var en masse plastic på. Det smeltede. Brødet blev heldigvis godt, og smagte dejligt der blev en dejlig sprød skorpe. Her er opskriften

Til aftensmad fik jeg lavede en rigtig god Græskarsuppe. Det var første gang jeg lavede Græskarsuppe og synes den smagte godt. Jeg ristede nogle græskarkerner som ikke smagte helt fantiske. Den er super let at lave. Det er ikke en stor portion, men det synes jeg så også er ok. Jeg har tilsat en del karry for at give smag. Her er opskriften
Husk at deltage i min Giveaway inden den 9. oktober

Med Kreative Hilsner Christina

lørdag den 23. marts 2013

Mmm, Hjemmelavet slik

Jeg har aldrig før lavet mit eget slik, fordi jeg synes det tager lang tid og man skal have fat i en masse mærkelige ting, som koster en halv bondegård.
Til jer der ikke ved hvad Fudge er kan jeg oplyse om at det er en blød form for karamel.
Omkring jul var der opskrift på Fudge i Rema 1000 reklamerne, men jeg fik aldrig lavet dem.

torsdag den 21. marts 2013

Verdens bedste Pizzasnegle

Man kan ikke leve af at være kreativ alene, man skal også have føde og det kommer der lige en opskrift til. Opskriften stammer helt fra da jeg havde Hjemmekunstskab i skolen i 6. klasse. Den er blevet benyttet rigtig tit, og nu kan du også få glæde af pizzasneglene, som er et stort hit i blandt børn. De er lette og gode at have med i madpakken når rugbrøds klemmerne er blevet for ensformige. De kan sagtens komme i fryseren og så kan du lave en stor potion til ugens madpakke. Opskriften er stort set fra min opskriftebog fra 6. klasse, så det er MEGET udførligt forklaret. God fornøjelse.
Opskriften får du her: Pizzasnegle