onsdag den 7. maj 2014

Vegetar i en uge

Jeg har længe tænkt, at jeg ville prøve, at leve som vegetar i en uge. I sidste uge tog jeg mig sammen og prøvede det. Jeg er en kødelsker, og må sige at en uge som vegetar bestemt ikke gjorde det mindre.
Jeg havde fundet en masse opskrifter, men jeg fik ikke lavet alt maden. Tiden var ikke til det, og der var begrænsninger på hvor meget jeg kunne spise. Det jeg oplevede som det værste var, at det tog lang tid. Jeg synes desuden det var et problem til frokost, da jeg er vandt til at få rugbrødsmadder med kødpålæg, men jeg overlevede sidste uge, men med lidt maveproblemer.

Om mandagen stod det på Chili sin Carne.. Den havde en dejlig smag, men lidt mærkeligt uden ris. Jeg tog Skyr på toppen og det var fantastisk. Her opskriften på Chili sin Carne
Om tirsdagen stod det på Bønnebøffer med Speltsalat. Jeg undrede mig dog over titlen, da der ikke er bønner i men derimod kikærter. De smager sindsyg gode og minder i smagen om nachos. De er lidt dyr at lave, da der skal en del ost og nødder i, men hold op de er lækre. Opskriften er her. Speltsalaten er taget fra en pakke spelt købt i Rema 1000. Den er lækker og let, at lave. 



 Jeg havde et par dage, hvor det stod på rester, så den næste ret blev først lavet om fredagen, og da jeg ofte er i fredagsbar om fredagen, blev den lavet om formiddagen. Det er kartoffelpizza, og sige at den var fantastisk vil være en løgn. Den var rimelig smagløs.. Udover det havde jeg tænkt det skulle være en sund pizza, så jeg lavede med fuldkornsmel, og det var lige tørt nok til mig, oven i det fik jeg et stykke hvor der var bagt et stykke hår i, ja så kan jeg lære at sætte mit hår op.



Om lørdagen lavede jeg en Rodfrugtelasagne, men det var en lidt mærkelig lasagne for der skulle ingen ost eller morneysause, hvilket gjorde den ret kedelig. Spinaten der i fik desuden en lidt mærkelig smag. Desuden tog det en krig, at lave den, da der skulle skrælles og hakkes en masse rodfrugter, som også skulle koges osv. Men udover spinaten smagte den udmærket, men kunne godt have haft en bedre smag. Her er linket hvis du vil springe ud i en Rodfrugtelasagne

Nu er jeg desværre ikke så aktiv en blogger som jeg gerne vil være, og efter ikke, at havde været på bloggen i et stykke tid, blev jeg helt overvældet af at se hvor mange visninger min blog havde haft. Så tak til jer der ser med på min blog, jeg håber snart jeg får tid til at blogge, men siden jeg flyttede til Aalborg er der en masse ting der fylder i mit liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar - det varmer