I torsdags var jeg til min ældste nieces konfirmation. Det var en smuk dag, hvor alt var perfekt. Jeg synes jo det er ret vildt at min niece allerede skulle konfirmeres når jeg kan huske hende helt fra hun var 1 dag gammel, og hun var det første spædbarn jeg holdt i mine hænder.
I den sidste uges tid har jeg når jeg havde tid læst "Dig før mig" af Yoyo Moyes. Det er en bog der handler om Lou der bliver handicaphjælper for den næsten lamme Will. En ung mand der for to år siden var en succesrig ung mand, som i dag er lænket til en kørestol, og som ingen udsigt til at at det ville blive bedre. Lou finder ret hurtigt ud af at han vil modtage aktivdødshjælp på en klinik i Schweiz om et 1/2 år. Hendes mission bliver nu er forhindre dette. Om det lykkedes vil jeg ikke afsløre.
Det er en stærk bog, med humor og jeg kunne ikke undgå at blive revet med. Det er tydeligt at de to menneskers forskelligheder kommer til at ændre dem og deres syn på tilværelsen for evigt. Uden at afsløre slutningen vil jeg godt indrømme, at jeg ikke kunne holder tårerne tilbage på de sidste sider. Det er en bog der gik rent ind. Det er en bog hvor der sker en udvikling, og hvor man selv kommer til at tænke over nogen ting. Der har ofte været fremme i medierne med rettten til aktiv dødshjælp, denne bog behandler i højgrad også denne problematik, og jeg kunne mærke, at jeg selv tænkte over emnet.
Jeg vil klart anbefale denne bog.
Jeg ved ikke hvornår der vil komme et indlæg igen, da eksamenstiden for alvor er tæt på, og jeg heller ikke får lavet så meget kreativt pt.
Med Kreative Hilsner Christina
 |
| Sammen med min mor stod jeg for foldningen af servietter. Jeg synes de var rigtig fine i deres enkelthed |
