onsdag den 3. december 2014

December

Det bliver ikke til meget på denne blog siden jeg begyndte at blogge om bøger på Ruskjærs Bøger. Det er stadigvæk nyt og spndende, og derfor bliver denne kreative blog forsømt.
Nedenfor viser jeg nogle af alle de ting jeg har lavet til min mors julekalender i år.
Med Kreative Hilsner Christina



tirsdag den 28. oktober 2014

Ja jeg er her endnu

Det er ikke tit jeg er her på bloggen, men sandheden er, at lysten til at skrive om mine kreative projekter mangler og jeg heller ikke få lavet mange nye ting. Mange af de ting jeg laver pt er til en julekalender og dem synes jeg jo ikke jeg kan vise frem.
Udover dårlige undskyldninger begyndte jeg i weekenden at blogge på en bogblog istedet for. Det er rigtig spændende og nyt for mig. Da jeg har valgt Wordpress er der også en del udfordringer med det. Jeg har dog lavet lidt Hama når jeg har været hjemme på weekend.
Hvis I har lyst til at se min nye blog så klik her i er også velkommen til at følge mig via bloglovin, det kan i både gøre her, men også min nye blog. Jeg håber i december at vise noget af det frem jeg lavet så forglem mig ej.
 Med Kreative Hilsner Christina

søndag den 14. september 2014

En kreativ weekend efter en hård uge

I denne uge har jeg været på Rustur med de nye på mit studie. Det var en hyggelig tur, men også en hård tur, hvor det med søvn var en mangelvare. Vi boede i en spejderhytte oppe ved Sæby. En rigtig god hytte med dejligt meget plads.
I går var jeg i Stof og Stil for at købe lidt til at være kreativ. En af de ting jeg har lavet er key-hanger som kan være praktiske hvis man er lidt træt af at have en taske med bare for at have sine nøgler med. Krogen eller hvad den hedder er købt billig i Søstrene Grene. Jeg har brugt skråbånd istedet for Grosgrain, da det jeg havde var for smalt. Den DIY jeg har brugt har jeg fundet på Brumbas' blog. De er lette at lave, og jeg glæder mig til, at bruge min. Jeg har også lavet lidt julepynt til en pakkekalender til min mor, men synes det er for tidligt at vise frem, og jeg risikere, at hun kigger med.
Med Kreative Hilsner Christina

Den smukke strand i nærheden af vores hytte



Keyhanger i blå


Keyhanger i grå/neongul

onsdag den 3. september 2014

Når man læser en bog der påvirker sin søvn

Jeg er netop blevet færdig med Ben Eltons bog:"To Brødre". Bogen følger de to brødre Otto og Paulus som bliver født samme dag som nazipartiet bliver dannet i Tyskland. Den ene bror er adopteret fra ariske forældre hvorimod den anden er jøde. De vokser op med den stigende uro i Tyskland, men på et tidspunkt bliver deres baggrund livsvigtig for deres eksistens. De er begge forelsket i den samme pige, som de lover evig trosskab. Men trods deres biologiske forskel og forelskelsen i den samme pige er de hinandens bedste venner, dette kan nazimen ikke gøre noget ved.
Bogen er hård at læse og det har også taget mig langttid at læse bogen, fordi jeg vidste at det blev mere og mere slemt. På et tidspunkt er der nogle jøder som diskutere på om det kan blive meget værre end det er, men dette er før Holocaust. Selvom det er en fiktionsbog er den uhyggelig virkelig at læse, fiktionen og virkeligheden går ofte hånd i hånd i denne stor bog. Jeg vil anbefale den til alle der kan lide at læse historiske romaner, for det fortæller en trist historie på en rigtig troværdig måde, hvor man ville ønske det aldrig var sket. Den er opbygget på en rigtig god måde, hvor man følger familien Stengen fra 20'erne fremtil 1945, nazimensfødsel og den ene tvilling i 1956.
Jeg vil helt klart anbefale bogen til trods for at den er hård at læse.
Kreative Hilsner Christina

mandag den 1. september 2014

Hama weekend og en lidt lang mandag

I weekenden var jeg på besøg hos min min mor. Det var en rigtig hyggelig weekend hvor jeg fik lavet en masse Hama figurer efter mønstre fra mit Hamaboard på Pinterest. Det blev til en del, specielt vild er jeg med Holger figuren.
I august har jeg lavet en collage med forsider fra dvdcovers. Det er alle fra gamle film, som jeg specielt elsker meget. Jeg er ret glad for resultatet, på billedet ser det ikke specielt godt ud.
I dag er det den 1. september og når man er studerende betyder det første skoledag. Jeg har glædet mig og har også været nervøs for at starte på kandidaten. Det er selvfølgelig svært at sige efter to timer hvordan det er, men det er nu dejligt at starte i skole igen. Men jeg må tilstå at morgen blev lidt mere stresset end forventet. Der var en person der formentlig havde begået selvmord nede ved Hedensted ved at blive påkørt et tog, dette resulterede i, at togene blev enten forsinket eller helt aflyst, så jeg kom 1/2 time forsent hvilket jeg da synes var ret irriertende plus turen næsten blev en time længere.
I de næste par uger står det på tutor, hvilket det også gjorde i sidste uge, så der er rigelig, at se til, men mon ikke der kommer et blogindlæg når inspirationen og lysten melder sig.. God 1. september. Med Kreative Hilsner Christina
Jeg har fundet Holger - Han var på Pinterest

Dejlige is i sensommeren.. Magnet på bagsiden og så er de perfekte til køleskabet

Når man har fået burger må man også spise lidt sundt - Hvad med ananas og vandmalon

Grusomme mig? Er jeg det?

I havets dyb fandt jeg disse to søheste som nu har fundet lykken på mit køleskab

Alle mine smukke coverbilleder fandt plads i min ramme.. 

søndag den 17. august 2014

Kreativ i august

På denne regnfulde søndag har tiden gået med at pleje mine tømmermænd efter bartenderfesten i går/nat. Men en dag hvor regnen bar siler ned har jeg set lidt på nogle af de kreative projekter som det er blevet til i løbet af sommeren. Det har været meget origami, som jeg egentlig synes er en hyggelig og billig hobby, hvor man kan få mange timer til at gå.
Nu har jeg blogget i næsten to år, og når jeg ser på min blog kan jeg konstatere, at mine kreative ideer har været meget forskellige. Det begyndte med til-og fra kort og andet julepynt, så har syet meget, det har stået på Zentangle, og meget andet. Hvor det denne sommer har stået på origami i lange baner. Jeg skifter tit interesse, da jeg ofte oplever at en kreativ ting kan blive kedelig og ensformig. Nogengange vil jeg ønske, at min kreative evner kunne fokusere på det samme i længere tid, da det økonomisk og pladsmæssigt kræver en del at skifte interesse så ofte. På den anden side synes jeg også det er en god evne at udvikle sig og have mange evner inden for det kreative, og kunne se muligheder og interesser i mange forskellige ting.
Nedenfor kan du se nogle af de projekter som sommeren har budt på..
Med Kreative Hilsner Christina
Rigtig mange Sonobe kugler lavet over sommeren..


En 3D origami svane som jeg også tidligere har blogget om
Origami sommerfugle lavet af noget smukt papir købt på engelsk hjemmeside 

mandag den 11. august 2014

En tur i biografen

I går var det biografernes dag. Den dag er det muligt, at komme i biografen til halvpris. Et tilbud som mange benytter sig af. Jeg selv har også benyttet mig af muligheden nogle gange. I går var til forpremiere på Niels Arden Oplevs nye film "Kapgang". En film som handler om en teenagedreng i midten af 70'erne. Om en spirende seksualitet, samtidig med at han skal konfirmeres mister han sin mor. I filmen ser man alt udfra hovedpersonens perspektiv. Hvordan det at komme i de voksnes rækker, men som hans lærer og nye nabo i slutningen af filmen sige "Du er jo stadigvæk en dreng".
Det er en rigtig god og underholdende film, med gode teen-age skuespiller, men også med en perlerække af landets mest kendte skuespiller. Det er en film, hvor jeg sammen med resten af salen ikke kunne lade være med at grine. Det er et sjovt manuskript som bliver leveret perfekt af alle de medvirkende. I går skrev jeg på min facebookprofil, at det var den bedste og sjoveste film jeg længe havde set, og det er det også. Hvis man kunne lide "Drømmen" vil man også elske "Kapgang"


Med Kreative Hilsner Christina