Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag

lørdag den 6. april 2013

Grafisk pude

I øjeblikket er jeg gang med at afslutte en masse projekter, men jeg er også god til at starte på nye projekter, en af dem var denne pude. 
Noget af de første jeg syede var puder, fordi de var lette at lave. Dengang var det to stykker stof der var syet sammen og så skulle de gerne passe til en monterings pude.  Da jeg her i vinter var ved at løbe tør for ideer foreslog min mor, at jeg kunne sy puder, men der var jeg lidt forbeholden for jeg synes ikke der var nok udfordring i at sy to stykker stof sammen. Men senere hen så jeg på forskellige blogge, og kunne se at grafisk puder var blevet populær, specielt vild var jeg med Helenas grafiske puder, som jeg håber jeg kan blive ligeså god til at sy så jeg kan lave en af dem, men indtil videre er det blevet til denne her. I virkeligheden er den meget mere mørk, men da den er taget i dagslys er den blevet meget lys. Farven er Marineblå. Min plan oprindelig var at lave den i mit neonrøde stof som jeg har brugt ofte, men da jeg er ved at løbe tør for stoffet og Stof og Stil i Tilst ikke har mere måtte jeg finde noget andet ude i Stof og Stil og det blev dette her, som jeg også synes er rigtig flot. Desuden tror jeg, at jeg vil blive glad for farven til vinter, hvor jeg ofte synes det skal være lidt mere afdæmpet. Jeg har allerede lavet noget andet som I kommer til, at se en anden dag i det mønstret stof. Jeg håber ikke dette bliver min sidste grafiske pude, jeg har ihvertfald nogle puder som godt kunne trænge til et nyt og mere spændende betræk.


lørdag den 23. februar 2013

Insideout Patchwork taske

Patchwork taske - med masser af lapper
Sikke en uge. Jeg blev virkelig grebet af, at sy og klippede ud til at sy alt mulig. Jeg var i fuld gang med denne taske, da min symaskine lige pludselig ikke ville virke. Så den måtte hen til symaskinedoktorren og det viste sig, at spolerne som jeg havde brugt i længere tid og som jeg har købt i en symaskinebutik ikke var tilegnet min symaskine. Jeg havde ellers været oppe at skændes med kvinden i butikken som mente det var lige meget hvilken spole jeg brugte. (!!) Det er det så ikke. Nå, men jeg blev da færdig med denne taske som jeg selv har fundet på. Jeg har klippet 50 lapper i 10x10 cm. Denne taske er vendbar så hvis jeg bliver træt af alle de mange farver kan jeg bare vende den. og den er ensfarvet. For at den kan være vendbar har jeg syet hankene inde i posen. Jeg har tidligere lavet blomster, men jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle bruge dem til. Jeg fandt så på, at jeg kunne pynte min taske med blomsterne. I kan læse indlægget her. Jeg er ret vild med denne taske, og den er fantastisk hvis man har en masse rester, og man ikke gider igang med et tæppe eller lignende. Jeg kunne ihvertfald godt tænke mig, at lave flere, men det tager selvfølgelig lidt tid. Der   vil komme flere indlæg de næste dage, hvor jeg har været i mit symaskine flip.
Wupti så er den vendt og væk er patchwork og husene er kommet frem 
                                                                                             Af stof har jeg brugt rester fra Stof og Stil, og Ikea. Det sorte stof er fra Ikea, men købt for nogle år siden,så jeg ved ikke om de forsat har det.
Sådan ser blomsterne ud tæt på.