tirsdag den 30. oktober 2012

Paillet julekugle

Denne fine pailletkugle fik jeg ideen til inde i en lille hobbybutik bag Salling inde i Aarhus. Den er lavet på en flamingokugle, efterfølgende er der kommet pyntenåle med en perle og en paillet på. Dette er sat på hele kuglen. Det tager langtid, men når man er færdig er man også ret glad og stolt over resultatet.

lørdag den 27. oktober 2012

Kagedåse af glas

Det skal du bruge
Et syltetøjsglas eller lignende
Silkepapir
Servietmotiv
Stofrest
Silkebånd
Decopage lim til glas
En ovn og en symaskine

Først sørger du få at rengøre glasset. Dernæst limer du silkepapir på glasset og efterfølgende sætter du et eller flere motiver på glasset. Når du har limet glasset nok sætter du det til tørre. Lav låget ved at klippe en cirkel stof ud som er større en glaslåget, det zigzag'er du rundt i kanten, hvis du har en zigzag saks behøver du ikke at sy den rundt. Klip efterfølgende et stykke bånd til at binde rundt om glasset.
Når glasset er helt tør sætter du det i en varm ovn. På limen står der hvor lang tid den skal have. Lad den køle af og sæt stoffet og sløjfen på. Nu kan den bruges til småkager, og andet godt.

Vigtigt glasset kan tåle at blive vasket når det har været i ovnen, men ikke i opvaskemaskinen.


onsdag den 24. oktober 2012

To måneder til juleaften

Nu er der kun to måneder til juleaften så nedtællingen til julemåneden er for alvor gået igang. I butikkerne kan man snart købe alt til juleaften, og man skulle tro julen snart kom, sneen kommer måske allerede i løbet af denne uge. Jeg er bidt a julen eller det at forberede mig til julen. Derfor vil min blog indtil jul sikkert bugne med juleideer. Jeg har tænkt mig, at det både skal være ideer til julepynt, men også til billige julegaver, som du kan lave sammen med dine børn eller alene, og give den til dig selv eller en du har kær.
Nu har min blog kørt i ca. 3 uger, og jeg vil sige tak til dem der har været inde, at se min side, og jeg håber der vil komme endnu flere. Så alle ønskes et rigtig godt efterår, og en god jul når den tid kommer.

Julekugler til træet


Disse to slags kugler er lavet ved, at jeg først prikkede uld filt på en flammengo kugle. Den ene er oval og den anden rund. Da jeg havde dækket kuglen stak jeg pyntenåle med en lille grønlandsk perle og en paillet på i kuglen rundt omkring. Afsluttende satte jeg en snor og en sløjfe på.
Alt materialet er købt i Stof og Stil. Ulden kan man måske synes er lidt dyr, men man har til rigtig meget.

mandag den 22. oktober 2012

Flere sodavandsdåser bliver til fyrfadsstager

Jeg har kastet mig over flere vilde projekter. Nu er det blevet til en ny form for fyrfadslys lavet af sodavandsdåser. Denne teknik har jeg desværre ikke selv fundet på, men hvis du følger følgende link  Sodavandsdåse bliver til fyrfadsstage vil du let kunne lave dem. De er desuden endnu billigere end de fyrfadsstager jeg selv lavet da der kun skal bruges en dåse.

søndag den 21. oktober 2012

Paddehatte

Da jeg er ret vild med paddehatte søgte jeg efter en ide til at lave dem og faldt over nogle lavet i Hama perler. Den der er på billedet har jeg selv lavet men ideen og måden den er lavet på stammer fra ByKirsti's blog. Følg linket og du kan se hvordan du laver denne søde men tidskrævende paddehat ByKirsti's Mario Paddehat

mandag den 15. oktober 2012

Vintage Til- og fra kort

Disse til- og fra kort er de første jeg begyndte at lave. De er lette og hurtige at lave. Jeg søgte på google efter gamle julebilleder som jeg lagde i et word dokument og tilpasset dem til manillakort. Desuden lavede jeg tekst med god jul også i word. Jeg klippede billederne og teksten ud og limede dem på kortene efterfølgende satte jeg en guld ramme rundt om billederne og en lille blonde på hvert billed for at fremhæve billedet. Man kan også udskifte vintage billederne med billeder af ens børn eller af sig selv eller modtageren af gaverne. Dette kan måske få kortene til at virke mere personlige 

Igen reglen er det er kun fantasien der sætter grænser! God efterårsferie 

onsdag den 10. oktober 2012

Krystal



Sølv krystal

For et øjeblik af jeg forladt til- og fra kortene for at lave et krystal af Hama perler  Jeg har ligesom ved til- og frakortet med krystallen brugt en stjerneformet perleplade. Ved denne model har jeg brugt hvide og gennemsigtige perler. Da jeg havde strøget perlerne lagde jeg sølvglimmer og rhinsten i midten og ved spidserne. Jeg har hængt den op med en sølvtråd. Sølv glimmeret er drysset på ved krystalspidserne, men ikke ved ringen.

Flettede stjerner på et til- og fra kort

Til- og fra kort med stjerner 

Til disse til- og fra kort har jeg limede rød og hvid silkepapir på to af kortene. Til hver kort har jeg flettede tre stjerner i gavebånd. Hver stjerne har jeg puttede i tråd og derefter prikkede hul i kortet, hvor alle kort er samlet og båndet i en knude. Ved hullet har jeg limede en rhinsten, men et klistermærke kan også bruges. Den kan godt undværes, men for at pynte ekstra synes jeg den er god. Disse til- og fra kort er meget billige at lave, men de tager et stykke tid, at lave, da stjernerne lige skal flettes 

tirsdag den 9. oktober 2012

Til- og fra kort


Til- og fra kort  

I år har jeg sat mig for at lave en masse til- og fra kort, hvor jeg selv finder på hvordan de skal se ud. Her på siden vil der løbende komme nye kort, men også andre ting. Indtil jul vil det mest omhandle juleting. Mine til- og fra kort er mit design, men i er selvfølgelig velkomne til at blive tage mine ideer til jer.

Grunden til at jeg elsker at lave til- og fra kort er muligheden for at skabe en masse på lidt plads, og det kan glæde andre, men også fordi det sætter mig igang med at tænke på nye måder, for jeg vil helst have så mange forskellige kort som muligt.

Tingene kortene er lavet af har stort set været ting jeg havde i forvejen, men Manillakortene har jeg købt i forskellige butikker bl.a Tiger, Bøger og Papir og Søstrene Grene, men de kan også fåes andre steder, og jeg er sikker på at her til jul vil der dukke endnu flere op.

Hvis du er for nærig kan du også lave dem af almindeligt karton, men det er knap så stærkt, og jeg synes heller ikke det ser ligeså elegant ud.

Husk brug aldrig flydende lim direkte på kortene, da det kommer til at svine for meget.

I kan sagtens være hele familien til at lave flotte og festelig kort... Husk det er kun fantasien der sætter grænsen

Krystal til- og fra kort

Krystal til- og fra kort 


I år har jeg kastet mig over krystaltemaet. Til disse til- og frakort har jeg brugt sorte manillakort, man kan også vælge at bruge manillakort i andre farver og så lime sort silkepapir på. Krystalerne er lavet af gennemsigtige hamaperler, på en stjerneformet miniplade. Efterfølgende har jeg pyntet med sølvglimmer og rhinsten. Jeg limede krystalerne fast med dobbeltklæbende tape.