Hvor er det dejlig med december, sneen er allerede kommet og julen nærmer sig, og jeg kan prale af, at jeg har fået købt næsten alle mine julegaver. Min julekalender blog er kommet igang, men I får lige en lille forsmag på noget af det der vil komme i løbet af julemåneden. Udover denne ide kan jeg røbe at der også kommer opskrifter på verdens bedste honningkager, til- og fra kort. Så se med på Den kreative julekalender
Denne ide fik jeg en dag i Bahne i Aarhus, hvor jeg så at de solgte et sæt med to hårnåle med en flettet stjerne af gavebånd til 25 kr. Det vidste jeg, at jeg kunne lave billigere, og det kan du også. Der er mange gaver der skal købes og mange penge at bruge, men denne gave kan du sikker finde i dine gemmer - eller materialerne til at lave den. Det er en hårnål hvor jeg har flettet en stjerne i gavebånd. Der er ikke flettet på bagsiden. Bagsiden har jeg sat et stykke tape på. Stjernen har jeg sat fast ved putte hårnålen ind i det flettet stjerne. Brug det gavebånd du har i forvejen og lav evt. i flere forskellige farver, en sød og elegant julegave - eller lidt hårpynt til dig selv til juleaften - God Jul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar - det varmer