lørdag den 13. april 2013

En stjernestund

Jeg har flere steder set, at det er blevet på mode med stjerne cernit øreringe. Jeg synes det er meget sjovt med cernit for jeg kan huske det var meget moderne da jeg var helt lille og min søster var rigtig god til at lave det. Men jeg har så efter et lille indkøb hos Terapi Hobby i Hassalager lidt udenfor Aarhus købt ind til, at begynde. Terapi Hobby er en butik jeg vil anbefale alle kreative som gerne vil spare penge, for det er MEGET billigere end Panduro og andre hobbybutikker. Udvalget er enormt. Det er ikke en butik der har alt det nye, men det de har er til gengæld rigtig godt. Deres udvalg af Hamaperler og plader er rigtig stort og meget billigt. Men nu handler dette indlæg om cernit og der er virkelig penge, at spare.. eksempel en cernitpakke kostede 15 kr. i Terapi Hobby, men 22 kr i en hobbybutik i Aarhus. Det eneste jeg synes ikke er overvældende er deres stof udbud som virker meget umoderne, men tilbehør til at sy er derimod rigtig godt. Desværre kan jeg ikke strikke, men når jeg er i Terapi Hobby ville jeg virkelig ønske, at jeg kunne, de har et enormt udvalg. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar - det varmer