fredag den 14. juni 2013

Turist i sit eget land

Fra tirsdag til torsdag var jeg i Danmarks hovedstad København, hovedformålet var at se Cirkusrevyen, men  turen bød også på mange andre fantastiske oplevelser i København... Efter at have tilbragt ca. 4 timer i Abildskous busser sammen med nogle irriterende højtråbende gymnasietiden  hvor samtaleemnet i mellem Odense og København hovedsageligt var druk, og hvor fantastiske de selv synes de var.. ankom jeg på Generator Hostel tæt på Rosenborg Slot.. Et vandrehjem jeg også før har boet på, og som jeg elsker. Det er pænt og hyggeligt, og ligger fantastisk. Om aften gik jeg rundt om nogle af kanalerne og nød det dejlige vejr som var kommet om aften...
Næste dag var jeg turist i mit eget land, bl.a. på Kanalrundfart i det skønneste vejr, på shoppingtur og ikke mindst ude at se Den lille Havfrue som jeg før kun havde set fra sø siden  men jeg må tilstå at jeg synes det var lidt komisk hvordan en ikke ret flot statue kan tiltrække så mange turister...
Om aften kom turens absolutte højdepunkt, Cirkusrevyen som jeg for nogle år siden havde set i Aalborg, men hvor var det meget bedre i København.. Den var rigtig sjov og synes egentlig den var meget sjovere end den havde været i mange år, godt hjulpet af at Niels Olsen og Andreas Bo var tilbage..

Ligeså godt vejr der havde været om onsdag ligeså elendig var det om torsdagen. Derfor var dagens aktiviteter også indendørs, jeg kom ud at se Fields inden jeg gik på vandring fra Nørreport Station til Statens Museum for Kunst (SMK)t. Min smartphones gps havde bestemt at jeg skulle på en form for margueritrute igennem Botanisk have i silende regn, igennem en tunnel hvor der boede hjemløse plus hele vejen rundt om SMK, for at konstatere da jeg stod ved hovedindgangen at jeg stort set kunne se hen til Nørreport Station af en lige vej.. Tak google... Men jeg kom da ind, og var dybt imponeret. Jeg har altid interesseret mig for kunst , og set meget forskellig kunst i bøger da jeg havde dansk. Nu så jeg dem i virkeligheden hvilket jeg synes var dybt fascinerende.
Resten af dagen gik med shopping og jordbærkage i Lagkagehuset inden turen gik mod Østjylland igen..
Jeg er begyndt at lave lidt grafiske tegninger, men det får I mere at vide om senere, skal lige havde taget lidt billeder af dem. Indtil  da rigtig god weekend. Tak til alle jer der allerede har deltaget i min Giveaway, hvis du ikke allerede deltager kan du deltage ved at trykke på det øverste billede i venstre side.

Tilsidst er der en lille collage med alle de billeder jeg tog i København

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar - det varmer