mandag den 10. juni 2013

Weekendens sysler #uge 23

Ja så gik der endnu en weekend og selvom jeg er arbejdsløs så er weekenderne altid noget helt specielt.
xzsa har været kreativ, jeg har været foran fjerneren og i Aarhus og nyde det gode vejr i smilets by. Men en ting af gangen.
I sidste uge fik jeg øje på denne opskrift på Coasters eller Ølbrik kært barn har mange navne. Opskriften er på engelsk, men let at forstå, alt er illustreret.. Man skal bare være opmærksom på at målene er i tommer så man ikke laver firkanter der måler 4,5 cm men 4,5 tommer. Jeg googlede mig til at det ca. var 12 cm. Udover 6 lag stof skal der også bruges isolerings vlies til at isolere. De stykker måler 10x10 cm. og skal stryges på det ene stykke stof. Det er en rigtig god måde at bruge rester, og jeg har valgt at lave mange forskellige coasters men du bestemmer selvfølgelig selv. Jeg har lavet to forskelige de to med lige flet er fra opskriften, men som mere er i et kryds har jeg selv fundet på. Udover Coasters har jeg lavet hold-varmen-væk-frakke til min store ikea kop som jeg altid synes er for varm at drikke af. Det er den ikke længere. Jeg har også syes den med to termovlies så det varme der kommer fra stoffet kun er behagelig varme og ikke jeg brænder mig varme.



Men meget af fredag og lørdag har gået med Game of Trones som jeg havde lånt 1. sæson på biblioteket. Jeg havde hørt en del om serien, både fordi jeg elsker tv-serier, men mest fordi danske Nikolaj Coster-Waldau har en af de bærende roller. Det er en utrolig flot serie (visuelt), men nøj hvor er den brutal.. Mord på mord, den ene halshugning efter den anden, plus ekstrem meget sex i serien gør nok at denne serie ikke lige bliver min favorit. Desuden har serien utrolig mange personer med, og det bliver lidt svært at hitte rede i dem alle sammen, nogle er de gode, mange er de onde og så er der ludderne (og dem er der mange af). Men det der gør serien god er at den faktisk er ret spændende og hvert afsnit slutter med en clifhanger så jeg ikke kunne lade være med at se næste afsnit. Jeg vil også tilstå at sæson 1 sluttede ret spændende/mystisk så jeg da også skal se sæson 2, men nok ikke lige inden jeg skal i seng, for jeg har haft svært ved at falde i søvn efter at have set serien. Udover Nikolaj Coster-Waldau medvirker også Dar Salim (kendt fra Dicte og Borgen) i en mindre rolle, hvor han taler et meget mærkeligt sprog. 



Nå men søndag fik jeg lyst til at tage indtil Brugtvareterminalen i Viby ved Aarhus, og jeg var ikke den eneste der havde besluttet at bruge min søndag på at se på gamle ting. Der var meget, men når man er i bus kunne jeg ikke lige købe et af de milliard mange teaktræksborde som jeg så. Desuden så jeg også på noget Kaj Boyesen, Royal Copenhagen og noget Bing og Grøndahl, men synes det lige var for dyrt så det blev ikke til noget nyt-gammelt i dag. Turen gik derfor videre indmod Bruuns Galleri, hvor jeg blev fristet af noget dejligt tøj fra H&M og lidt i Søstrene Grene, bl.a. en skitse blok, da jeg gerne vil til at tegne grafiske mønstre. Til frokost fik jeg en kæmpe burger i Byens Burger som lige har åbnet en restraurant på Banegårdspladsen - og nej hvor var den god og stor. Jeg synes ofte når det ikke er McDonalds burger er de altid stenhårde og jeg sidder med sår i overmunden, men denne burger var perfekt. 
Så en god og stille weekend har det været. I næste uge står det på en tur til København, hvor jeg bl.a. skal se Cirkusrevyen. I weekenden står det formentlig på sommerhustur i det nordjyske så det kreative bliver nok mindre i næste uge..  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar - det varmer