fredag den 31. januar 2014

Mit december-januar projekt

I går fik jeg købt en lynlås til mit nye penalhus. Et penalhus som jeg egentlig havde haft lyst til at lave i længere tid, men ikke har fået lavet. Jeg havde set en diy på Når genbrug bliver til guld og den gik jeg udfra, men jeg fik bare lavet min endnu større, hvilket resulterere i at den lige er stor nok til at have med i skole. Du kan se diy her. Jeg har brugt motivflet hvilket kræver noget tid, men det er nu også meget hyggeligt at se i alle de Anders And blade. 27x9x7 cm. Den er lidt stor at have med i skole, men så kan man jo sagtens lave den mindre.
På mandag begynder jeg i skole igen. Jeg har været til eksamen i starten af januar så tiden har også føltes ret lang. Jeg har set en del håndbold i fjernsynet, men jeg havde satset på at komme mere ud end vejret har gjort mulig. Her i Aalborg er der meget sne og meget lidt snerydning. Så ja jeg er ved at glæde mig til at starte i skole igen, snakke med mine venner igen, og få en hverdag igen selvom jeg ikke har så meget undervisning. I onsdags havde jeg besøg af en veninde, hvor vi hyggede os og så Disney film. I dag skal jeg ind i Gigantium og se Aalborg mod Team Tvis Holstebro (håndbold) så det bliver også dejligt. Weekenden kommer nok til at gå med at forberede mig til at begynde i skole igen og ellers se lidt i fjernsynet. God weekend til jer alle
Med Kreative Hilsner Christina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar - det varmer