onsdag den 17. april 2013

Zurück aus Berlin

Så er jeg tilbage efter en lille uges ferie til vores store nabo mod syds hovedstad, nemlig Berlin. En skøn by hvor der er meget at se på, og mange oplevelser. Det var anden gang jeg var i Berlin, hvor jeg den første gang så meget af det gamle Østberlin blev nu nu til lidt mere i vest. Jeg var bl.a. i deres enorme Zoologiske Have, på det Jødiske museum og mange andre af de store attraktioner i Berlin. Jeg fik også købt en del der nede, da det som sagt er noget billigere end i Danmark og udvalget er større. Det lykkedes mig bl.a. at få mandelmel så nu vil jeg prøve at lave Macarons igen.


Selvom Tyskland er vores naboland er der meget forskel på Danmark og Tyskland. Jeg var chokeret over deres mentalitet angående bilkørsel som er noget mere farlig end i Danmark, men sikke flotte og store biler de har. Desuden var jeg ved at være træt af at når jeg sagde jeg ikke forstod hvad de sagde på Tysk forsatte de bare med at tale tysk til mig, men jeg overlevede, og jeg synes Berlin er en dejlig by som jeg bestemt gerne vil besøge igen. Der er meget at se, og for en historieelsker som mig er det et sandt paradis at komme til, selvom det også kan være lidt i overkanten med alle de mindesmærker, men Tyskland har også en stor og vigtig grund til ikke, at huske historien.

Hjemme igen i det kolde Hammel lå der en pakke med to rigtig flotte hæklede kurve som jeg havde vundet i en giveaway hos Trine for nogle uger siden. De var rigtig flotte, og jeg som ikke kan hverken hækle eller strikke vakte gaven ekstra glæde.

Nedenfor er der lidt billeder fra Berlin samt min vundne Giveaway. Jeg vil forsøge om jeg kan få lagt lidt flere billeder ind senere.

Dele af muren på Postdamer plads som for lidt over 20 år siden var ingenmandsland, idag fyldt til randen med bygninger

Et meget stærkt og stort mindesmærke for ofrene for Holocaust under 2. Verdenskrig

Kuplen i Rigsdagen

I Zoologisk have hvor jeg forelskede mig i elefanterne

Zebra, et dyr som jeg synes er utrolig flot 

Knuts gravsten... Når man er i Berlin er man ikke itvivl om isbjørnens betydning

Fjernsynstårnet og Verdensuret på Alexanderplatz tiltrak en masse mennesker

Domkirken, stor og flot, men var ikke inde og se den

Brandenburger Tor - Centrum i Berlin og centrum for turisterne

Mig og Einstein - Tilbage i tiden eller i Madame Tussauds 
Sidst men ikke mindst mine to fine nye kurve.

1 kommentar:

  1. Jeg var stortset alle de samme steder, da jeg var på lejrtur sidste år. Virkelig en dejlig by! :)

    //miaekholm.blogspot.dk<3

    SvarSlet

Tak for din kommentar - det varmer